top

 

 

Behandlingsplan

En behandlingsplan giver dig et overblik over dine tænders tilstand og behandlingsmuligheder


 

Med under hele forløbet...

Vi lægger stor vægt på, at du er 100% med i hele forløbet omkring tandbehandlingen hos os.
Her er nogle af de elementer, der indgår i vores behandlingsplanlægning


En åben dialog om dine ønsker og forventninger.

En grunddig undersøgelse af dine tænder, slimhinder og kæbe. Her supplerer vi ofte med oversigtsrøntgen, kliniske fotos, modeller mm.

Vi tjekker din mundhygiejne og instruerer dig om, hvor der eventuelt skal sættes ind for at forebygge tandskader og mundsygdomme nu og på længere sigt.

Vi undersøger hvordan dit bid og tyggefunktion er. Dette er vigtigt for at undgå skader på kæbeled, muskler og din fordøjelse.

Vi vurderer dine tænders udseende og sikrer os, at du er tilfreds med dine tænder og at du har et smukt smil.

Hvis du mangler tænder vurderer vi om det er nødvendigt at erstatte disse og hvordan de tabte tænder eventuelt kan erstattes. Der er flere muligheder. Implantater er af dem.

Vi fremlægger en behandlingsplan for dig således at du er klar over hvad der er muligt, og hvad behandlingerne vil koste.

Leksikon

Få overblik på de mest almindelige behandlingsformer

Blegning

Blegning er en proces hvor vi renser dine tænder for farvestoffer fra te, kaffe og rød vin, tobak og visse former for flydende medicin (fx jernmixtur). Vi anbefaler klinikblegning som tager ca. 2 timer og supplerer med blegeskinner til brug derhjemme. Vi bruger et meget skånsomt system der kombinerer de to behandlingsformer. Du får på denne mådet et flot resultat straks og kan altid genopfriske resultat på et senere tidspunkt. Metoden er skånsom, effektiv og prisfornuftig.

Læs mere

Caries

Caries er betegnelsen for hul i tænderne. Caries skyldes bakteriebelægninger (plak), der ved indtagelse af sukker udskiller syre, som gradvist opløser tanden.

Læs mere

Plastfyldninger

Plastfyldninger består af meget små glaspartikler i en plastmasse. En plastfyldning er stærk og glansfuld og næsten ikke til at skelne fra den naturlige tand. Plast binder til tanden og kan således forstærke en svag tand. Plastfyldninger er hærdede og klar til brug når du forlader klinikken.

Sølvamalgamfyldninger

Sølvamalgamfyldninger Her på klinikken benytter vi ikke sølvamalgam.

Rodbehandling

Rodbehandling er fjernelse af en syg eller betændt nerve i en tand og dennes rod. Hulrummet efter nerven fyldes med et gummilignende materiale. Er en tand rodbehandlet bliver sprød og knækker den nemmere. Det er ofte nødvendigt at forstærke tanden med en krone.

Læs mere

Kroner

Kroner er tandrestaureringer, som dækker din egen underliggende tand. Kroner fremstilles i rent porcelæn eller i ædelt metal. Vil du beholde en svækket tand , er en krone en holdbar og naturligt udseende løsning.

Læs mere

Broer

Broer erstatter en eller flere tænder. Broer fremstilles i porcelæn eller i ædelt metal. En bro er en meget holdbar og naturligt udseende erstatning for mistede tænder. Den er fæstnet til egne tænder og kan derfor ikke tages ud.

Læs mere

Implantater

Implantater er en mulighed for at erstatte mistede tænder. En titaniumskrue indsættes i kæben. Skruerne fungerer som tandrødder, hvorpå der kan bygges en tand, bro eller protese.

Læs mere

Protese

Tandplejeren er specialist i forebyggelse af tandsygdomme og rensning af tænderne. Tandplejeren undersøger tænder og mund for sygdomme. Tandplejeren tager røntgen optagelser, renser tænder. Herudover instruerer tandplejeren i hvordan du bedst holder dine tænder rene, så du undgår tandsygdomme.

Parodontose

Parodontose er en sygdom som langsomt – og i sjældne tilfælde hurtigt medfører tab af knogle omkring tænderne. Parodontose skyldes bakteriebelægninger også kaldet plak. Ubehandlet breder betændelsen sig fra tandkødet ned imellem tænderne og nedbryder den knogle, som tænderne sidder fast i. Dette kan medføre at tænderne bliver løse og må trækkes ud. Parodontose kan behandles og forebygges.

Læs mere